Forside   Arrangementer   Jollen   Klubben   Udstyr   Links   Galleri   
Søgning:  
      Print   
Referat af generalforsamling i Dansk Trapezjolleklub d. 15/7-2009


Dagsorden:
Valg af dirigent
Valg af referent
Formandens beretning, herunder status for DM 09
Kasserens beretning
Indkomne forslag, kommentarer til indkomne forslag
De nye skrog
Valg af bestyrelse

Generalforsamlingen

Steffen (938) vælges som dirigent og konstaterer, at generalforsamlingen er indkaldt efter klubbens vedtægter og dermed gældende

Mikkel (966) vælges som dirigent, fordi han er gast på den førende båd i Trapez Cuppen.

DM 08
Søren og Stephan (903) vandt DM 08 efter noget så uhørt som protester.

Grej og brugte joller
Situationen er således, at Klaus (954) er forhandler af grej og Stephan (903) står for salget af brgte joller.

Stævner
Der er i 09 blevet gennemført 2 stævner (Kick off i Bramsnæs og Faxe Kondi Cup i Præstø). Begge stævner blev gennemført i fin stil.
Der har været problemer med tilmeldingen til DM 09, da blot 4 joller tilmeldte sig rettidigt.

Kommende arrangementer
Harboe Cup i september
Bådudstilling i Bella Center, hvor Trapezklubben deltager
DM 10

Status for DM 09
2 besætningsmedlemmer har meldt fra i sidste øjeblik. De resterende dele af mandskaberne er samlet i en jolle, men dette bevirker, at der mangler en jolle før vi er 15 til start. Én jolle er endnu ikke dukket op.

Kasseren er ikke til stede og ligeledes heller ikke regnskabet.
For at råde bod på dette lægges regnskabet på hjemmesiden og udsendes til klubbens medlemmer via groupcare hurtigst muligt.

Alex (899) foreslår, at Poul Elvstrøm og Stephan Nandrup udnævnes til æresmedlemmer af Dansk Trapezjolle klub.
Poul Elvstrøm er allerede æresmedlem. Stephan Nandrup udnævnes til æresmedlem med fuld opbakning fra generalforsamlingen.

Alex (899) foreslår, at sejladserne til DM gøres kortere og, at der som alternativ skal sejles matchrace eller triple matchrace om søndagen.

Da sejladserne for DM 09 ligger fast kan diverse forslag først gøre sig gældende til DM 10.

Følgende forslag bringes fram:
Stephan (903) viser senere et oplæg til triple matchrace, der evt. kan afholdes som endnu et DM næste år.

Christian (944) forslår sejladser, hvor der trækkes lod om grej, sejl og joller.
Christian (944) forslår sejladser med harestart.

Ib (959) beretter, at matchrace er blevet overvejet ved Kick off stævnet i Bramsnæs og at det måske skullet tages op igen.

Alex(899) ønsker dipensation, så storsejlet kan forkortes ved bommen og bommen hæves.
En sådan dispensation er allerde givet.

Grundet finanskrisen har det været svært, at finde sponsorer til projektet med den nye jolle, men Klaus Kesje har kontakt til en svensk bådebygger, der skal besøges i september. Efter bygning testes den nye jolle i Snekkersten.

Bestyrelsen genvælges.
Kasseren (Andreas (961)) er ikke på genvalg. Christian (944) vælges til ny kasserer under forudsætning, at netbank ikke behøver, at blive anvendt.