DM 2013 i Jægerspris
 
Baneledelse og sejlere på ekstraarbejde til DM 2013 for Elvstrøm Trapezjolle i Jægerspris.
 
Weekendens blæsende vejr betød at sejlere og baneleder Michael M. Andersen og hans team fra Jægerspris sejlklub kom på ekstra arbejde på bredingen ud for Jægerspris, for at få stævnet til at gælde som et DM.
 
Lørdag bød på to gode sejladser, hvorefter det blæste op og sejlere måtte sendes i land, med håbet om mindre vind senere på dagen, desværre lagde vinden sig ikke og sejladserne kunne ikke genoptages.
 
Vejrudsigterne for søndag lovede fortsat for meget vind til at der kunne sejles. I baneteamet fra Jægerspris er topmærkebåden bemandet af en flyvemeteorolog, som efter at have nærstuderet vejrkort og isobarer mente, at der var en rimelig mulighed for, at der kunne sejles søndag imellem kl. 9:00 – 13:0, kapsejladskomiteen besluttede derfor sent lørdag, at sende sejlerne på vandet en time før end oprindeligt planlagt om søndagen med første start kl. 9:00. Det viste sig at være en fornuftig beslutning, da det i tidsrummet lykkedes at få afviklet 3 sejladser - mesterskabet var hjemme og der kunne kåres en DM-vinder besætning.
 
Vinder af DM blev brødrene Søren of Stehpan Nandrup i fra henholdsvis Farum og Assens, nr. 2 blev Johan Scheel og Steffen Andersen fra Bramsnæs og pigerne Lene Ejlersen og Dorthe Friss fra Bramsnæs kom ind på en flot 3. plads.
 
I Jægerpris Sejlklub er vi glade og stolte af endnu engang at have afholdt et vellykket mesterskabsstævne, især i år hvor Dansk Sejlunion kan fejre sit 100 års jubilæum.
 
Jægerspris Sejlklub 
 
 
Resultater.
 
Se resultatlisten her.
 
 
Lille film om DM2013.

Steffen Andersen har lavet en lille film om DM2013. Klik her for at se den på Youtube.
 
 
Lidt links til omtaler og fotos:
http://www.sn.dk/frederikssund/masser-af-vind-i-sejlene-til-dm/artikel/351065#.UiTw0T_Dt8E

http://minbaad.dk/nyhed/archive/2013/02/september/article/raa-weekend-til-dm-for-trapezjolle/?cHash=511f4d1b2173bf833c14621455da6f56

https://picasaweb.google.com/110294965167648632990/TrapezDM201302?authuser=0&authkey=Gv1sRgCJX01cuVxo3rDw&feat=directlink


Fotos fra DM i Jægerspris 2013